Planer og lovgivning

Smør- og Fedtmosen er udover fredningen, omfattet af en række lov- og direktivmæssige bindinger, der har betydning for forvaltningen af området.

Fingerplanen
Hjortespringkilen udgør en af syv grønne kiler på Københavns Vestegn, der blev udlagt som et resultat af Fingerplanen i 1947. Når kilens ubebyggede områder i dag er langt mindre end det areal, der i sin tid blev udpeget, skyldes det en kraftig byvækst, der har givet pres på kilens arealer, hvor natur og landbrug har måttet vige for boliger, industri, transportkorridorer og tekniske anlæg. Fingerplanen, som er et landsplandirektiv, er løbende blevet revideret, senest i 2013, hvor fokus ligger på de grønne elementer samt erhvervslokalisering.

Planlægning og forvaltning af kilen skal ske i overensstemmelse med Fingerplan 2013, der fastslår, at kilen skal fastholdes som grøn kile og friholdes for yderligere bebyggelse til bymæssige formål.

Planloven

Kommuneplanerne for Gladsaxe og Herlev kommuner fra 2013 viderefører retningslinjerne for Smør- og Fedtmosen fra Regionplan 2005.

I kommuneplanen for Herlev Kommune er området udlagt til offentligt grønt område med rekreative funktioner og landbrug. Herlev Kommune vedtog i 1989 en strukturplan for Kildegårdens jorder, Klausdal og Smørmosen. I Kommuneplan 2013-2025 for Herlev er området udlagt til rekreativt område. Moserne og de tilliggende arealer i Hjortespringkilen er udpeget som biologiske interesseområder og har status som biologisk spredningskorridor. Her er målet at bevare og forbedre områder, hvor der kan skabes levesteder og spredningsmuligheder for det vilde plante- og dyreliv. Gennem udpegning af kerneområder og spredningskorridorer er det også målet at sikre stor artsrigdom og at bevare truede og sårbare arter.

I Gladsaxes kommuneplan er Smør- og Fedtmosen udlagt som naturbeskyttelsesområde. Her må tilstanden eller områdets karakter ikke ændres, hvis det forringer områdets værdi. Tilstanden og arealanvendelsen må kun ændres, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte områdernes særlige værdier. Som hovedregel må der ikke planlægges byggeri og anlæg. Der skal generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse af naturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.

Vandplaner

Den største sø i Smørmosen omtales i Herlev Kommunes vandhandleplaner for 2012-2015. Søen er udpeget i vandplanerne med miljømål om at opnå god økologisk tilstand i 2015. Da miljømålet allerede er opfyldt stilles der ikke krav om indsats til forbedring af tilstanden i Smørmosen.

I Vandområdeplanerne, II generations vandplaner, som var i høring til juni 2015, er søer under 5 ha kun medtaget, hvis de ligger i Natura 2000 områder eller har særlig stor naturværdi. Smørmosen, på ca. 3 ha falder ikke under disse kriterier og er derfor ikke med i Vandområdeplanerne.

Naturbeskyttelsesloven

Det overordnede formål med Naturbeskyttelsesloven er at bevare og beskytte dyre- og plantelivet og samtidig sikre en bæredygtig samfundsudvikling. Loven skal sikre befolkningen adgang til naturen og forbedre mulighederne for friluftsliv. Loven skal beskytte vilde dyr- og planter samt deres levesteder. Landskabelige og kulturhistoriske interesser er også omfattet af denne lov.

Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter blandt andet naturtyper som søer på over 100 m2, vandløb, overdrev, enge og moseområder, der enkeltvis eller tilsammen er større end 2500 m2.

I Smør- og Fedtmosen er mange af småsøerne over 100 m2 og dermed beskyttet efter denne lov. Mosens overdrevsarealer og moseområder samt en enkelt eng er også beskyttet. Loven skal forhindre, at der aktivt foretages ændringer i naturtypernes tilstand, herunder terrænændringer eller beplantning.

Søbeskyttelseslinjen beskytter søer med en vandoverflade på mindst 3 ha i en afstand af 150 meter fra søbredden jf. naturbeskyttelseslovens § 16. Der må derfor som udgangspunkt ikke placeres bebyggelse eller foretages ændringer i tilstanden, herunder terrænændringer eller beplantning inden for beskyttelseszonen.

Habitatdirektivet
EF-habitatdirektivet er en fælles ramme for medlemslandene, der skal sikre den biologiske mangfoldighed ved at beskytte og bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Habitatdirektivet foreskriver udpegning af særlig bevaringsområder i de internationale naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000 områder. Derudover er der streng beskyttelse af nogle særlige plante- og dyrearter. Disse strengt beskyttede arter fra Habitatdirektivets bilag IV er implementeret i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper.

Smør- og Fedtmosen er ikke udpeget som internationalt naturbeskyttet område, men det indeholder en række af de naturtyper, som EU ønsker at beskytte. I Smør- og Fedtmosen er der tale om følgende naturtyper:

(3160) Brunvandede søer og vandhuller

(7140) Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand

(91D0) Skovbevokset tørvemose

(91E0) Elle- og askeskov

Dyre- og plantearter omfattet af EU-lovgivningen er delt op i to grupper, bilag II og bilag IV. Arterne er implementeret i bekendtgørelse for beskyttede naturtyper. Bilag II arter er strengt beskyttede arter, som danner grundlag for udpegning af Natura 2000 områder. Bilag IV er naturligt hjemmehørende arter, der er beskyttet overalt i landet. 

I Smør- og Fedtmosen findes de særligt beskyttede bilag IV arter stor vandsalamander og spidssnudet frø og flere arter af flagermus. Der er tidligere registreret markfirben i området.

Inden der foretages væsentlige ændringer i området, skal der screenes for eventuelle forekomster af disse arter. Plejeplanen skal tilpasses, så de beskyttede arter får en gunstig bevaringstilstand/pleje. Det vil sige, at de enkelte naturtyper og arter skal være i god balance eller fremgang.

Vandløbsloven
Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand samt skal sikre de miljømæssige forhold i vandløbene.

For det offentlige vandløb Tibberup Å findes et regulativ, som ikke må stride imod den målsætning, som vandløbet har ifølge regionplanen. Tibberup Å er et mindre vandløb, som har sit udspring i det fredede område. Åen afvander mod vest via Værebro Å-systemet til Roskilde Fjord. I Regionplan 2005 er Tibberup Å omfattet af generel målsætning (B), der skal sikres et upåvirket eller kun svagt påvirket alsidigt dyre- og planteliv og gode hygiejniske forhold.

Regulativet for Tibberup Å indeholder en beskrivelse af vandløbets tilstand og beskriver desuden, hvorledes vedligeholdelse med grødeskæring og oprensning skal ske. Fredningen berører ikke forhold, der vedrører vandløbsregulativet, og plejen indgår ikke i plejeplanen.

Grøfter og dræn er tillige omfattet af reglerne i vandløbsloven.

Museumsloven
Det lokale ansvarsmuseum Kroppedal skal høres i forbindelse med eventuel ansøgning om terrænregulering, naturgenopretning og etablering af publikumsfaciliteter i det fredede område på grund af muligheden for at støde på arkæologiske fund.

Fredning af visse dyre- og plantearter

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter skal sikre sjældne og truede dyre- og plantearter. Det indebærer at arterne ikke må samles ind eller slås ihjel, og visse plantearter må ikke fjernes fra deres voksesteder.

I Danmark er alle vilde pattedyr og fugle fredede, med mindre der er givet lov til at jage dem, hvilket angives i jagtloven. Derudover omfatter de fredede arter i Danmark: alle fem arter af krybdyr, alle 14 arter af padder, 10 arter af insekter, alle 35 arter af orkideer samt 35 andre planter.