Ordbog

§3 naturtyper er beskyttet under naturbeskyttelseslovens §3. Naturtyperne omfatter søer over 100 m², vandløb, moser, heder, overdrev, ferske enge, strandenge, der enkeltvis eller tilsammen er over 2500 m². Loven skal forhindre at der foretages ændringer i naturtypernes tilstand.

Bilag II og IV-arter er dyre- og plantearter beskyttet af EU-lovgivningen. Bilag II omfatter arter, der kræver så streng beskyttelse, at der skal udpeges levesteder, hvor der skal tages særlige hensyn og ikke må foretages indgreb, der forringer artens udbredelse. Bilag IV omfatter arter, der kræver streng beskyttelse, så deres naturlige udbredelsesområde skal sikres og arterne må f.eks. ikke fanges ind, deres æg ikke indsamles og deres yngle- og rasteområder må ikke ødelægges. Fugle er særskilt behandlet i Fuglebeskyttelsesdirektivet.

Bræmme er et smalt areal langs kanten af et område. I mosen findes bræmmer, der er smalle lysåbne græsarealer, ved Sortsø og Klausdalsbrovej. 

CITES er en forkortelse for Conventionen on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora. Det er en aftale mellem en række lande om kontrol af handel med vilde dyr og planter. Der kan derfor kræves særlig tilladelse og i visse tilfælde er det forbudt at handle med visse dyr og planter, som er truede.

EF's Habitatdirektiv fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF) har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsageligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for.

Fredede arter er dyr og planter, der er truede af udryddelse og derfor ikke må samles ind eller slås ihjel.

Fredfisk er fisk, som spiser alger, dyreplanktion og andre smådyr. Eksempler på fredfisk er regnløjer, suder, rudskaller, karusser, brasener, brasenskaller og skaller.

Græsningstryk er forholdet mellem antal græssende dyr og områdets bæreevne. Græsningstrykket siger noget om den mængde foder, der er tilgængeligt for dyrene og belastningen på plantesamfundet. Et højt græsningstryk giver som regel færre levesteder og skjulesteder for planter og dyr = et lavere antal dyr og planter, da græsset er tæt nedbidt. 

Gullistede arter er en oversigt over plante- og dyrearter som er i tilbagegang, men dog stadig er så hyppige, at de ikke er optaget på rødlisten. Listen omfatter 600 arter som Danmark har særligt ansvar for. Nogle af arterne står også på Den danske Rødliste og disse to lister er derfor tæt knyttet til hinanden.

Gyldenris er et plantenavn, der i plejeplanen anvendes som en fælles betegnelse for de to invasive arter, sildig gyldenris og canadisk gyldenris. Disse to arter er ikke hjemmehørende. Den hjemmehørende art i Danmark hedder almindelig gyldenris.  

High Nature Value (HNV) er en rangordning af arealer i det åbne land, der har særlig naturværdi eller har potentiale til at have høj naturværdi. Systemet er baseret på 14 delindikatorer, der blandt andet dækker plantearter og deres følsomhed overfor påvirkninger, truede arter, nærhed til beskyttede naturområder og landskabstyper, der indikerer god naturkvalitet. Arealer tildeles HNV værdier mellem 0 og 14, hvor 14 er det bedste.

Hydrologi handler om vandets kredsløb. Vandressourcer i et området kan eksempelvis beskrives som søer, åer, vandhuller og tilløb af overfladevand.  Derudover kan dets sammenhæng og bevægelse i området beskrives.

Invasive arter er dyr og planter, der udkonkurrerer andre arter og dermed har en negativ effekt på de oprindelige hjemmehørende arter.

Invertebrater er alle hvirvelløse dyr, altså dyr uden rygsøjle. Dette er dyr som blandt andet insekter, orme og krebsdyr.

Krible-krable-sted er betegnelsen for søer, der bruges til undervisning for børn på Naturcenter Kildegården. Blandt andet undersøges flora og fauna, og smådyr indsamles og studeres inden de slippes ud igen.

Kvælstoffiksering er visse mikroorganismers evne til at omdanne kvælstof fra luften til en form af kvælstof som kan bruges. Kvælstoffikseringen sker via bælgplanter såsom hvid og rød kløver. En mark domineret af kløver kan fiksere helt op til 100 kg kvælstof/ha/år.

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. I disse områder skal naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene, bevares og beskyttes. Smør- og Fedtmosen er ikke et Natura 2000 område.

Overdrev er en naturtype der opstår ved vedvarende græsning af et areal, der giver en speciel sammensætning af plantearter.

Pileurt er et plantenavn, der i plejeplanen anvendes som en fælles betegnelse for de to invasive arter, kæmpe-pileurt og japansk pileurt. I Danmark findes mange forskellige arter af pileurt.

Plejeplan er en samlet plan over arealer der er fredet og ikke ejes af statslige myndigheder. Kommuner har pligt til at udarbejde en plejeplan, der sigter mod at opnå fredningens formål. Plejeplanen er en langsigtet plan der skal indeholde en beskrivelse af den naturtilstand, der ønskes opretholdt eller genskabt og hvordan plejen skal udføres.

Rødlistede arter er dyre- og plantearter, der er forsvundet i nyere tid, er i fare for at forsvinde eller er sjældne. Den danske Rødliste er således en oversigt over disse arter og som er vurderet efter retningslinjer fra den internationale organisation IUCN (International Union of Conservation of Nature).